ISO 9001 certificering - eneste i Aalborg.

ISO certificering handler om ensartet kvalitet i såvel hygiejne, miljø og service. Som tandlæger har vi haft et stort ønske om at levere de bedste resultater, baseret på dels de dygtigste medarbejdere og en procedure for arbejdets udførelse. Faktisk var en stor del af baggrunden, at vi mente på denne måde at kunne tilgodese både dig som patient, og os selv omkring kvalitet til rette pris.

Certificeringen har medført, at vi i dag er i stand til at udføre vores behandlinger rationelt, præcist og ensartet. Du vil opleve, at det, der er aftalt bliver udført, og de opgaver, der opstår undervejs bliver håndteret professionelt og effektivt i en god og saglig dialog med dig. Overraskelserne tager vi undervejs og eneste overraskelse efterfølgende bør så være din tilfredshed over resultatet.

Vores ISO 9001 certificering var gennemført pr. 18. august 2009 og vi er naturligvis underkastet efterfølgende eksamination for sikring af, at vi stadig lever op til kravene, som indeholdt i certificeringen.