Erfaring fagligt og menneskeligt.

Ingen er ufejlbarlig, men jeg har altid bestræbt mig på at yde det optimale for at du og mine øvrige patienter får løst de opgaver, tænderne kræver.

Uanset om du skal have en større operation, eller der er tale om en tandrensning, så er mit udgangspunkt altid, at det ikke kan betale sig for nogen af os at lave dårlige løsninger. Derfor søger jeg selvfølgelig også altid at rådgive dig til den absolut bedste løsning - en løsning, som du i det lange løb er bedst tjent med.

Jeg glæder mig hver dag til at møde på klinikken og opleve mine medarbejderes gode og smittende humør.
 

Lidt faglige data:
Færdiguddannet tandlæge fra Tandlægeskolen, Århus, 1979.
Indehaver af klinikken siden 1988.